Ambient & Te #2 Solo ambient set at Sjællandsgade Badet sunday afternoon, 29.October. And lots of tea.

22780594_1635067183230191_3718179719173078774_n

FB event

‘Ambient & Te’ inviterer nu til en arrangementsserie, som året ud, vil løbe af stablen en gang om måneden på Nørrebro.

Kom og vær med til at hylde oldgamle tetraditioner med rolig, live ambient musik i de afslappende omgivelser i Sjællandsgadebadet.

Intime koncerter med de elektroniske artister:
Claus Poulsen, Maulex, Rastko Lazic og Birch.

Te er i årtusinder blevet drukket for at opretholde et sundt helbred, men te er også anerkendt som et effektivt værktøj i forbindelse med helse og velvære. Den tradition passer godt sammen med ambientmusikken, der, med sine beroligende toner og rytmer, kan opleves som atmosfærisk og drømmende.

Med andre ord skaber vi sammen en symbiose af forskellige beroligende sanseindtryk med Sjællandsgadebadet som den smukke ramme.

I løbet af dagen vil du, udover lyttekoncerter og tecerimoni, kunne opleve en speciel saunagus med æteriske olier baseret på samme urter, som bliver brugt i tebrygningen.

Arrangementet er børnevenligt og alkoholfrit og teen bliver brygget og serveret af den dygtige tebrygger Dalin Waldo, som har stor viden om kinesisk og japansk te. Til dette event vil der være fokus på urtefusionste og special te til hamamtraditionen.

Det er muligt at gå i fællessauna (nøgenhed valgfrit) såvel som at beholde tøjet på under koncerterne – men medbring håndklæde, hvis du vil i karbad.

Entre 60,- som går ubeskåret til lydsystem, kunstnerne og te værtinden. Forsalget starter på onsdag der er kun plads til 50 gæster.

Arrangementet er i samarbejde med Sjællandsgadebadet, Kultur N, Strøm og Sing Tehus.

Share Post :