CAM at the Roof and Life before death… Double concert with the trio Liv før døden, 26. oktober 2019.

Studiekoncert med de to trioer CAM & Et Liv Før Døden.
Døre åbner kl. 19. Første koncert starter kl. 20. Vi har plads til ca. 30 mennesker i studiet The Roof på Amager, Praghs boulevard 49e, 4.
——————————————————–
* CAM: I de sidste 10 år har CAM leveret vanvittige lyd-eksperimenter, rejser gennem dynamiske narrativer og ekspressivt samspil. CAM er et overflødighedshorn af udtryk bombarderer dig og smelter dine øren om til pulserende organismer af plasma og bambus. De elektriske strømme flyder frit fra leveren, holdt sammen af tusinde kabler og et foranderligt system af objekter, hardware, software, messing, strenge og stemme.

CAM er Claus Poulsen, Anders Børup og Mads Bech Paluszewski-Hau, og de spiller deres koncert nr. 32!
——————————————————–
** Et Liv Før Døden: Et musikalsk ånderum, et eklektisk eksperiment eller en kuriøs kakafoni: lytteren vælger selv hvilke ører man vil åbne og hvilke øjne man vil lukke. Trioen udfordrer deres instrumenters tradition og klang og sætter en scene, hvor lytteren er fri til at associere på sit eget bevidsthedsniveau.

En mental rejse er mulig, når store lydtæpper foldes ud og ledsager tanker af tomhed gennem en rig verden af idéer.

Brudstykker af musikken minder lytteren om navne som Pink Floyd, Debussy, gamle nordiske melodier eller electronica.

Transcendental jazz: måske
Buddistisk blues: ja
Karavane calypso: også det

Et Liv Før Døden er: Jesper Kirchbøl (trommer), Claus Olsen (bas). Simon Andersen (guitar).

https://www.facebook.com/events/2448605798793944/

Share Post :